
Her kan du finde de elementer, der er særlige for TrygFonden.
TrygFonden navigerer i en virkelighed, der kræver synlighed. Vi skal vise, hvem vi er, hvad vi gør, og hvad vi står for, så flere vil søge vores midler, viden og indsigt i, hvordan man finder hjælp og handlemuligheder, når man vil skabe mere tryghed.
Her kan du læse mere om TrygFondens brand og rolle som tryghedsskaber i Danmark
Nøgleord
Vores nøgleord styrer kommunikationens stil og tone. De sætter retning, sikrer relevans og skaber stemning. Ved at bruge disse nøgleord som rettesnor for det visuelle og kommunikative udtryk sikrer vi samhørighed mellem det, vi gerne vil sige, og den måde vi ser ud på. Ord og billeder går hånd i hånd i al TrygFondens kommunikation.
Adfærd
Vi stiller krav til vores projekter, vores resultater og vores samarbejdspartnere.
Derfor skal vi også stille krav til vores kommunikation. Vi skal sikre, at alle vores aftryk efterlader respekt og huske, at hver eneste dialog, vi har med omverdenen, mundtlig eller skriftlig, formel eller uformel, står som ambassadør for TrygFonden. Vi bruger fire ord, der kan hjælpe os i hverdagen.
Uniformer og artefakter
På uniformer er det vigtigt, at vi kommunikerer klart og informativt. Derfor skal titler som eksempelvis ‘Livredder’ eller ‘Besøgshund’ fremstå tydeligt. Titler skrives med TRYG Black.
TrygFondens logo skal altid være til stede og placeres mest hensigtsmæssigt, afhængigt af uniformstypen.
Uniformen kan tage udgangspunkt i signaturens identitetsfarver for at skabe genkendelighed.
Artefakter
På artefakter skal TrygFondens logo altid fremstå tydeligt. Vi udkommer i mange formater, og logoet placeres på et hensigtsmæssigt sted, afhængigt af formatet.
Der kan med fordel placeres en URL, som enten henviser til TrygFondens hjemmeside eller en signaturs hjemmeside. I denne sammenhæng bruges der, som udgangspunkt, ikke signaturikon ved URL.
Signaturfarver
Signaturprojekterne har deres egen farvepalet. Vi bruger altid den primære røde farve i samspil med en eller flere farver fra signatur farvepaletten.
Denne farvepalet kan bruges til ikoner, infografik, illustrationer og fuldflade baggrundsfarver på SoMe og i foldere.
Tryksager
I tryksager som er udsendt af TrygFonden er rød en gennemgående farve. Den sekundære farvepalet kan benyttes til infografik, og TrygFondens signatur farvepaletter kan bruges til indhold, der omhandler signaturerne.
Annoncer og outdoor
I annoncer og outdoor bruger vi en hvid bundbjælke, så TrygFondens logo står frem.
Sociale medier
Signaturikoner bruges som profilbillede til de individuelle sider.